25. nov. 2020
Af Marie Krakau

Lykkelige vindere af Nybyggerne: Martin har friet

Sunnvá og Martin fra "Nybyggerne"
Sunnvá og Martin fra "Nybyggerne"
Foto: André Blinkilde/TV 2
Martin og Sunnvá skal giftes.

Sunnvá og Martin fra blåt hus vandt dette års "Nybyggerne", og når de flytter ind i deres drømmehjem bliver det med helt nye titler.

Parret er nemlig blevet forlovet, efter Martin for en måned siden var på knæ. Det fortalte de lykkelige færøske par efter sejren, det skriver Se og Hør.

Et helt nyt kapitel

Når Sunnvá og Martin pakker flyttekasserne og rejser fra Amager til Balle nær Silkeborg, hvor deres nybygger-hjem ligger, vil de dermed tage hul på et helt nyt kapitel i deres liv.

Under finaleprogrammet afslørede de da også, at hvis de var så heldige at vinde huset, så var det her, de gerne ville stifte familie.

Hvornår Sunnvá og Martin har planer om familieforøgelse afslørede de dog ikke.

Læs mere om: