30. aug. 2023
Af Sofie Nymand

Mads Rommelhoff fra Bachelorette i lykkerus: Viser sin nye kæreste frem

Mads Rommelhoff
Mads Rommelhoff
Foto: Kaspar Wenstrup
Mads Rommelhoff har fundet kærligheden. Nu viser han den frem.

Henover sommeren kunne man se Mads Rommelhoff forsøge at finde kærligheden i TV 2-programmet ”Bachelorette”.

Da han til sidst fik tilbudt den sidste rose af Julie, syntes det, at lykken var gjort – men den varede kort.

Efter Mads og Julie kom hjem fra Mexicos romantiske rammer, forsvandt gnisten, men nu har Mads fundet den igen i en ny flamme.

Nemlig kæresten Olivia.

Det skriver SE og HØR, der har talt med ”Bachelorette”-kendissen.

– Vi har det så dejligt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige, fortæller Mads til SE og HØR.

Det nyforelskede par er vilde med nu at kunne kalde sig kærester – også selv om de ikke har kendt hinanden længe:

– Vi har kendt hinanden ret kort tid, men er faldet pladask for hinanden, uddyber Mads til BILLED-BLADET.

Mads Rommelhoff svæver på en lyserød sky, og det kan tydeligt ses i en video på Instagram, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele.

Her ser man, hvordan han i løbet af sommeren har vist Olivia, der bor i Herning, rundt på hjemstavnen, Falster.

Læs mere om: