10. aug. 2022
Af Karina Didriksen

Mads Vad afslører: Derfor er jeg ikke med i Vild med dans

Mads Vad.
Mads Vad.
Foto: Thomas Laursen
”Vild med dans”-stjernen Mads Vad er ikke blandt de professionelle dansere i sæson 19 af TV 2-showet.

Når ”Vild med dans” vender tilbage til efteråret, bliver det uden Mads Vad på dansegulvet.

Han er ikke blandt de 10 professionelle dansere, som deltager i programmets sæson 19. Det afslørede han, da han var til Silas Holsts bryllup.

- Jeg skal faktisk ikke lave ”Vild med dans” i år. Jeg elsker jo at lave ”Vild med dans”, og jeg ville også gerne have lavet det i år, men der var bare nogle praktiske ting, som ikke kunne lykkes i år, fortalte Mads Vad til BILLED-BLADET.

Sidste år havde han sundhedseksperten Michelle Kristensen som dansepartner. De røg ud i program 9.

https://imgix.billedbladet.dk/20210917_jsu5464-3nyeste_rigtigt.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Hepper hjemmefra

Den 37-årige dansestjerne understregede, at han ikke stopper helt i TV 2-programmet.

- Det er bestemt ikke et farvel til ”Vild med dans”, men det er en lille pause på en sæson, og så sidder jeg og hepper hjemmefra og savner det hele, fastslog Mads Vad med et smil.

På spørgsmålet, om det er hans eget valg at holde pause fra programmet, lød svaret:

- Det er nogle helt lavpraktiske ting, der ikke kunne lade sig gøre. Jeg er jo en høj mand, så det skulle passe med en ny partner, og så er der Aarhus, danseskolen og familien, forklarede Mads Vad og tilføjede med et smil:

- Men jeg er sikker på, at det nok skal kunne passe sammen igen til næste år, og så glæder jeg mig til at være med i jubilæumssæson 20 i stedet for.

Mads Vad fulgtes med hustruen Nana Strand til Silas Holst og Nicolai Schwartz’ bryllup lørdag den 6. august i Gilleleje.

https://imgix.billedbladet.dk/20220806_mr_silas_039x.jpg
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: