19. okt. 2015
Af Helle Skram de Fries

Mads Vad skadet - Søs Egelind må træne med stand in

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/_hjp4742.jpg
Foto: Hanne Juul
En fibersprængning har midlertidigt sat Mads Vad ud af spillet, så hans dansepartner træner med udstemte Frederik Nonnemann.

Alt så godt og legende let ud, da Søs Egelind og Mads Vad fredag den 16. oktober svævede over gulvet i en flot quickstep. Men sådan var det slet ikke.

- Ved generalprøven om eftermiddagen mærkede jeg sådan et jag i lænden, men tænkte "det går nok over", fortæller Mads Vad til BILLED-BLADET - og fortsætter:

- Jeg dansede om aftenen med smerter, men forsøgte at skjule det og få Søs til at shine, og det gik jo meget godt.

Det gjorde det, og parret gik direkte videre.

Vind billetter til "Vild med dans-finalen"
Læs her hvordan!

- Men senere om aftenen fik jeg så vanvittigt ondt og har været hos nogle behandlere. Det er en forstrækning, og jeg skal holde mig i ro nogle dage, så jeg må ikke træne lige i øjeblikket.

Men når nøden er størst, er hjælpen tit nærmest, og Mads Vad har fået hjælp fra nærmeste hold.

- Ja, søde Frederik Nonnemann er stand in og træner med Søs, mens jeg sidder på en stol og dirigerer. Og Søs kan heldigvis allerede det meste af koreografien til den wienervals, vi skal danse til det store Knæk Cancer show den 23. oktober.

Frederik Nonemann og hans dansepartner, sangeren Sharin Foo, var det par, der blev stemt ud af "Vild med dans" fredag den 16. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/_hjp3597.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: