10. apr. 2020
Af Helle Skram de Fries

Mads Vads lille søn jublede da han så sin mormor

Mads Vad.
Mads Vad.
Foto: Thomas Laursen
Lille Xander på 11 måneder må undvære kram fra bedsteforældrene.

Vild med dams-stjernen Mads Vad og hustruen Nana passer godt på hinanden og deres lille søn Xander i coronakrisen.

- Vi har valgt at isolere os herhjemme, og vi følger alle reglerne fra regeringen, fortæller Mads Vad.

Mens danseskolen er lukket, underviser Mads Vad online og er i fuld gang med at arrangere undervisning for op til seks hold om dagen.

Det bruger han en del tid på.

Mere tid med Xander

- Men jeg har da også mere tid med Nana og Xander end normalt, og jeg nyder at følge Xanders udvikling, fortæller Mads Vad.

- Han er simpelthen så sød og fantastisk. Han fylder ét år den 14. maj, og han kravler og kan stå selv.

- Vi har været ude at gå en enkelt tur sammen med mine forældre, og det var hårdt for dem, at de ikke kunne tage ham op.

Det er også blevet til en lille gåtur med Xanders mormor.

- Da Xander så hende jublede han ”mormor!”.

Et herligt lyspunkt

Xander kan sige mor og mormor – og så kalder han sig selv for ”dar” – hans egen version af Xander, fortæller Mads og griner.

Selv om corona-situationen er svær for alle, så er lille Xander helt klart et herligt lyspunkt for sine forældre i den svære tid.

Fotoet herunder er fra Xanders barnedåb i september 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/img_9205_mads_2_2aaa.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: