
Mahamad Habane fra Kongens efterfølger: Her er hans forbindelse til kongeparret

TV 2 blænder lørdag aften op for premieren på "Kongens efterfølger". Et nyt tv-program, der af dem selv kaldes "det mest uretfærdige nogensinde".
I programmet skal de seks deltagere Anders Grau, Eva Jin, Ibi Støving, Mahamad Habane, Oliver Stannescu og Puk Elgård kæmpe om guldmønter og ikke mindst rollen som konge.
I første program udvalgte programmet leder og hofmarskal Tobias Dybvad komiker Mahamad Habane til konge. Og det var der måske en grund til, for som Anders Grau sagde, så er Mahamad nok den er de seks, der kommer nærmest af være ægte kongelig hofleverandør.


Og det er da også sandt, at Mahamad Habane ikke er helt grøn, når det kommer til de kongelige, særligt kong Frederik og dronning Mary.
I 2019 optrådte han ved Kronprinsparrets Priser til stor fornøjelse for daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Fire år senere, i 2023, medvirkede han i prisuddelingen i flere optagede indslag, som skulle underholde både publikum i salen og seerne derhjemme.

Og i februar i år var han blandt de udvalgte gæster, der var blevet inviteret til Kunsterbal på Christiansborg Slot.
Her var han ledsaget af sin hustru Kafiya. Sammen er de to forældre til en datter, der kom til verden i 2024.

