3. jul. 2025
Af Majken Munk

Mai kan ikke holde tårerne tilbage: Det ramte hende til roseceremonien

Mai i "Bachelorette"
Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
Mai kan ikke holde tårerne tilbage ved roseceremonien. Der er flere ting, der gør hende frustreret i situationen.

Det er en svær dag for deltagerne i ”Bachelorette”, for det er den sidste mingle og den allersidste roseceremoni.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET

For Mai ender minglen ikke med at give hende den afklaring, hun måske havde håbet, den havde givet hende.

- Jeg synes ikke, der bliver snakket så meget til den mingle, fordi alle er pressede og nervøse. Der er lidt en dommedagsstemning. Vi bruger ikke tiden på at lære hinanden at kende. Det bliver meget tak for sidst, og hvordan har du det nu. De er alle sammen megasøde omkring det hele. Det er en af de første gange, at de spørger ind til, hvordan jeg har det. Som jeg husker det, gør de det alle tre. Selv om det er virkelig rart, hjælper det mig ikke til at afklare noget, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Derefter venter den sidste roseceremoni, hvor Mai og Emma kun har to roser at dele ud, men tre bejlere hver.

For Mais vedkommende er det et valg mellem Alexander, Frederik og Nicolaj.

Da ”Bachelorette”-værten Petra Nagel spørger ind til Mai i begyndelsen af ceremonien, får hun våde øjne.

Hun rammes af en masse forskellige ting, og så er hun også frustreret på sig selv.

- Jeg tror, det er en stor blanding af alt muligt. Det er det her med, at jeg ikke føler, jeg er afklaret. Jeg er ret frustreret over, at jeg ikke føler, jeg har haft tid nok. Jeg er frustreret over ikke at være sikker og at tage et valg baseret på ingenting. Jeg havde ikke en rigtig grund, følte jeg. Jeg var bare ikke afklaret. Det var superubehageligt, fortæller hun og uddyber:

- Jeg vidste, der var nogen, der skulle sendes hjem, som ville blive ked af det. Det var den allersidste roseceremoni. Stemningen ved roseceremoni er bare den værste. De formår at lave en meget alvorlig stemning til roseceremonierne. Det var en presset dag for alle. Jeg har også nået mit max på energiniveau, så jeg er bare meget presset.

Det viser sig blandt andet ved, at hun lader tårerne trille. Det er en naturlig reaktion fra hende.

- Det er tredje gang, at jeg græder i programmet. Jeg græder over alt; hvis jeg er glad, helt vildt sur eller træt. Det er min måde at udtrykke næsten alt. Det kan nogle gange være lidt forvirrende, fortæller hun og tilføjer, at det nok mest handlede om frustration:

- Jeg er frustreret og sur på mig selv. Jeg er irriteret over, jeg ikke har svarene, og jeg kan ikke nå at få dem. Det irriterer mig ved mig selv. Det presser mig.

Mere om: