8. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Malena Belafonte frygter sammenbrud

Malena Belafonte
Malena Belafonte
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Silas Holsts dansepartner er så glad for ’Vild med dans’, at hun vil reagere voldsomt, hvis hun ryger ud af showet.
Malena Belafonte sagde i første omgang nej tak til at medvirke i 'Vild med dans', men da det blev ordnet sådan, at Silas kunne rejse til New York for at træne med hende, var Malena, der er mor til en dreng på 2 og en pige på seks år, mere end klar til at trække i showtøjet. Malena har nydt oplevelsen så meget, at det bliver hårdt, hvis hun og Silas ryger ud i næste program. "Jeg vil tudbrøle, tror jeg! Jeg vil virkelig blive ked af det. Det er super skægt og spændende, og så er det dejligt at være herhjemme i Danmark - så jeg håber, jeg bliver!" fortæller Malena Belafonte til KIG IND, der ikke ubetinget ser frem til en hverdag uden dans. "Det bliver helt klart tomt," vurderer Malena i KIG IND, der dog ikke kommer til at kede sig: "Jeg skal hjem under dynerne og slappe! Ej, jeg har jo to unger, og så skal jeg i gang med en masse arbejde. Bl.a. skriver jeg på en bog, og derudover er jeg ved at udarbejde en mode/musik-turné."

Læs mere om: