13. nov. 2009
Af af Jan Bergman

Malena Belafonte og Casper Elgaard videre til Vild med dans-finalen

Malena Belafonte og Silas Holst i "Vild med dans".
Malena Belafonte og Silas Holst i "Vild med dans".
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
I aftenens semifinale brillerede de tre ambitiøse dansepar med et sjældent højt niveau på dansegulvet - videre til finalen på næste fredag går Malena og Casper. Dermed blev det til et exit for skuespiller Pernille Højmark.

Vild med dans-semifaleaftenen blev skudt i gang med en dramatisk tango udført af en super fokuseret Pernille Højmark, efterfulgt af fotomodellen Malena Belafonte i en blød, men utrolig elegant slowfox.

Vickie Jo og Casper Elgaard tog studiet med storm, da de udlevede deres fortolkning af en argentinsk tango på dansegulvet, og efterfølgende røg champagne proppen, som reaktion på deres første 10 tal givet af en imponeret Allan Thornsberg.

Malenas anden danseopvisning indledte hun med en ca. 15 sekunder lang forførende solo-opvisning i rumba, som helt slog benene væk under dommerne, der kvitterede med absolut topkarakter på 40 point.

Efter aftenens obligatoriske dødbanan, sluttede Vild med dans for Pernille Højmark. Nu har Malena og Casper med dansepartnere en uge til at forberede sig, inden den store finaleaften næste fredag.

Læs mere om: