Maria fra Hjem til gården er gravid: Vi skal have en dreng
Maria, 28, vandt ikke den halve million i TV 2-programmet ”Hjem til gården”, men lige nu er der andre ting, der kan give hende et stort smil på læben.
Hun er nemlig gravid og skal sammen med kæresten Michael have en lille dreng til september.
Det er parrets første barn, og glæden er svær at skjule hos den vordende mor.
- Jeg er så glad for, at vi skal have denne oplevelse sammen, og det er bare vildt spændende, fortæller Maria til BILLED-BLADET.
Sønnike skal starte med M
Maria og kæresten Michael har allerede været på den helt store shoppetur og købt barnevogn, puslepude og en masse andre babyting.
Hun fortæller dog, at de stadig mangler babysengen, men det burde der også være tid til at købe, da Maria har termin til september.
De har endnu ikke lagt sig fast på et navn, men har mange forskellige i tankerne.
- Vi er ikke kommet på det helt rigtige endnu, men mi tænker dog, at det skal være noget med M, da vi jo begge starter med M, siger Maria.