25. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt havde det på fornemmelsen: Derfor vandt Kasper og Karina Vild med dans

Marianne Eihilt.
Marianne Eihilt.
Foto: Hanne Juul
Det kom ikke bag på ”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt, at Kasper Fisker og Karina Frimodt vandt konkurrencen.

Nerverne sad udenpå tøjet hos de tre finalepar i ”Vild med dans”, da vinderen skulle kåres fredag aften i Forum Horsens.

Det blev Kasper Fisker og Karina Frimodt, som løb med sejren, og det kommer slet ikke bag på ”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt.

- Jeg havde det på fornemmelsen, efter at vi havde set alle seks danse, sagde Marianne Eihilt, da BILLED-BLADET mødte hende efter showet, og uddybede:

- Jeg vidste godt, at Kasper og Karina lå bedst i karakterer, men jeg synes på en eller anden måde, at de havde det ekstra gear i begge danse i dag, som påvirkede mig og måske også seerne.

Dansedommeren understreger dog, at hun har været meget imponerer over alle finaleparrene.

- Jeg synes, at alle tre par var værdige vindere, og de lavede alle nogle fede freestyles. Men jeg havde en mavefornemmelse af, at det her ville ske, konstaterede Marianne Eihilt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-25/_han2834.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: