
Marianne Eihilt kunne ikke tøjle følelserne: Kunne knap få ordene ud

Følelserne sad helt udenpå tøjet for ”Vild med dans”-dommer Marianne Eihilt, da hun så Gustav Salinas danse.
Han dansede en gribende vals for sin afdøde mormor til sangen ”Your song”.

Marianne Eihilt priste sig lykkelig for, at hun ikke var den første dommer, der skulle kommentere på dansen, for hun havde brug for at samle sig.
Tårerne stod nemlig oppe i øjnene på hende.
”Vild med dans”-dommeren skulle da også lige tage tilløb, før hun kunne få ordene ud, fordi hun var så rørt.
Det indrømmede hun da også, da hun fik samlet sig.
- Jeg er meget dårlig til afsked, jeg ville sådan ønske, hun var her, lød det fra Marianne Eihilt fra dommerbordet.
- Jeg har lidt svært ved at formulere mig, sagde hun efterfølgende.

Marianne Eihilt understregede også, hun synes, deres dans var både smuk og rørende.
Hun var ikke den eneste, der var berørt. For det var Gustav Salinas også, og han medgav, at det har været ”en emotionel uge” for ham med sin dans til mormor.
