11. jul. 2023
Af Karina Didriksen

Mark Le Fêvre er blevet far: Deler det sødeste billede med den lille ny

Mark Le Fêvre.
Mark Le Fêvre.
Foto: Dan Mariegaard
”Stormester”-assistenten Mark Le Fêvre og hans kæreste, Sidsel, er blevet forældre for første gang.

34-årige Mark Le Fêvre har delt en fantastisk nyhed på Instagram.

Han og kæresten Sidsel Fisker Buhl Jørgensen er nemlig blevet forældre for første gang.

Mark Le Fêvre, som er Lasse Rimmers assistent i TV 2-programmet ”Stormester”, har delt det sødeste billede med den lille ny.

På billedet, der kan ses her, står komikeren med sin lille baby i armene, mens hustruen står ved siden af og holder deres to hunde.

Til billedet skriver Mark Le Fêvre, at han er blevet far, og at det er vildt fedt.

Han afslører ikke, om parret har fået en dreng eller en pige. Den lille ny har lyst tøj på og har allerede en masse hår på hovedet.

Det vælter ind med lykønskninger fra en lang række kendte danskere, blandt andre Sofie Linde, Puk Elgård, Martin Johannes Larsen og Ulla Essendrop.

”Stormester”-stjernen afslørede i marts, at han skulle være far.

Han har været kæreste med Sidsel Fisker Buhl Jørgensen siden 2010, og de bor til daglig i et hus i Karlslunde.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-07-11/20210902-192506-6-3543x5313ma.jpg
Foto: Ritzau/Scanpix

Læs mere om: