17. sep. 2019
Af Laura Dalgård Hansen

Martin fra Landmand søger kærlighed: Sådan var det at sige farvel til Louise

Kristinna, Karina og Majbritt og Martin D.
Kristinna, Karina og Majbritt og Martin D.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Tirsdag aften måtte Martin D. fra "Landmand søger kærlighed" sige farvel til endnu en pige, og det er bestemt ikke noget, den charmerende landmand synes om.

Martin D. fra ”Landmand søger kærlighed” måtte tage et svært valg, da han efter gruppedaten skulle vælge en af pigerne fra. Og det var ikke en nem opgave.

- Det er det værste, man nogensinde kan forestille sig. At vælge et andet menneske fra, som har brugt en masse tid og energi på at komme i kontakt med mig og for min skyld sætter sig på skærmen for måske at vinde min kærlighed.

- Og så skal man afvise sådan et menneske - det er meget, meget grimt, fortæller den 36-årige landmand til BILLED-BLADET.

Drømmer om at blive far

Han har i længere tid ledt efter den eneste ene, men det er endnu ikke lykkedes, og samtidig vokser drømmen om at blive far.

- Det fylder rigtig meget. Ikke mindst fordi min lillesøster har fået. Vi er ved at være oppe i en alder, hvor det spidser til, så det fylder utrolig meget.

Lidt et pres at være ombejlet

Heldigvis er der i ”Landmand søger kærlighed” flere skønne kvinder, der er interesserede i den charmerende landmand. Men det kan være lidt svært at være sammen med så mange piger på én gang.

- Det er et pres et eller andet sted. Men på den anden side er det også dejligt, der er flere piger. Jeg havde fokus på at behandle alle pigerne lige godt og give dem lige meget opmærksomhed.

- Der er ingen, der er bedre end andre. Når fem piger stiller op til at date med mig, så er de alle lige gode, fortæller Martin D., der tirsdag aften skulle sige farvel til endnu en, og denne gang faldt valget på Louise.

Louises energiniveau var for højt

- Jeg kunne ikke se Louise sammen med mig ude på gården. Hun er en fantastisk sød og sjov pige, men hendes energiniveau er for højt til mig. Hun er en anden pige, end det jeg søger – længere er den ikke. Jeg kan ikke sige noget negativt om Louise overhovedet, og vi snakker godt sammen i dag.

Hvordan Martins drømmepige så er, kan han dog ikke forklare nærmere.

- Nej, det kan jeg ikke. Det er kun mit hjerte, der kan fortælle mig det.

Følg Martin og de andre landmænds jagt på kærligheden hver tirsdag på TV 2 i "Landmand søger kærlighed", og lær dem bedre at kende i galleriet herunder.

GALLERI: Landmand søger kærlighed 2019

Læs mere om: