12. apr. 2023
Af Caroline Andersen

Martin og Maria fra Sommerdrømme skal optræde på stor festival

Sommerdrømme
Maria og Martin fra "Sommerdrømme".
Foto: Martin Høien
Maria og Martin fra "Sommerdrømme" har store planer i vente denne sommer.

Parret, der i øjeblikket er aktuelle i livsstilsprogrammet "Sommerdrømme", har netop afsløret, at de skal optræde til Midland Festival denne sommer.

Midland Festival, der varer fra den 15-17 juni, er spækket med store artister som Johnny Deluxe, Aura Dione og Music Road Pilots.

Men nu er Maria og Martin fra "Sommerdrømme" også med på programmet, hvor de skal optræde med deres country-rockband "Browns Pitshop".

– At spille på en større festival som Midland er en kæmpe drøm, man som musiker jager hele livet. Nu skal vi endelig vise vores musik frem til et større publikum. Det bliver simpelthen for fedt, fortæller Maria og Martin til BILLED-BLADET.

Udover at parret skal spille til festivalen, så skal de også være værter under hele festivalen på festivalens største scene.

– Vi får lov at præsentere kunstnere som Rasmus Bjerg, Magtens Korridorer og mange andre. Og ikke nok med det, så får vi lov at underholde publikum med sjove anekdoter og dårlige jokes. Det er jo det, vi er bedst til. Det at underholde gør os helt høje, og vi håber, at folk vil nyde det lige så meget som os, fortæller parret, der føler sig meget heldige over, at muligheden har budt sig.

Parret skal optræde på festivalen fredag den 16. juni, hvor de byder alle festivalgæsterne op til både dans, sang og fest.

Du kan købe billet til Midland Festival her (link fjernet).

Læs mere om: