Mandag, 23. september 2013 - af Helle Skram de Fries

Mathilde Norholt spænder hjelmen

Foto: Privat
Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen skal danse Paso Doble på fredag, og Mathilde træner med cykelhjelm.

Paso Doble er en voldsom dans med temperament og tempo. For Mathilde Norholt, der i fredags dansede en yndefuld og dommerrost vals med Thomas Evers Poulsen, er det en drastisk overgang at skulle træne til den vilde Paso Doble.

Mathilde er en fornuftig pige, så hun træner iført sin cykelhjelm og skræmte øjne.

Thomas Evers Poulsen er kendt for at kunne få kvinder til alt - hvilket han faktisk holder foredrag om. Så mon ikke det også lykkes for ham, at få Mathilde til at glemme sin angst og smide cykelhjelmen, inden hun kaster sig frygtløst ud i en fyrig Paso Doble med tramp i gulvet og slag i luften.

Der er stadig flere dage at træne i -og spændende bliver det at se, om Mathilde kommer ud af hjelmen og ind i Paso Doble universet.

 

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden