Melvin Kakooza forlader X Factor

Melvin Kakooza
Fredag skulle det have været den 29-årige Melvin Kakooza, der skulle have budt velkommen til det første live-program af "X Factor".
Sådan bliver det ikke alligevel.
Det afslører TV 2 og Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Ramt af sygdom
Melvin Kakooza er desværre blevet ramt af sygdom, som har medført, at han alligevel ikke skal være vært på "X Factor".
- Melvin har i den sidste tid haft ubehag og er derfor blevet undersøgt grundigt. Det har desværre vist sig, at han i noget tid har gået rundt med en hjernetumor i baghovedet, som har vist sig at være godartet. Den er blevet opereret væk, siger Melvin Kakoozas manager Jakob Riis og fortsætter:
- Det er naturligvis et kæmpe chok for ham og hans familie, og de har nu brug for al den ro, de kan få for, at han kan komme sig. Jeg håber og appellerer til forståelse for, at vi ikke har yderligere kommentarer i den kommende tid.
Fik en forsmag
Det var i midten af december, at Melvin Kakooza blev afsløret som barselsvikar for Sofie Linde.
Han har da også sammen med hende allerede været vært på de to bootcamp-programmer, der har været sent de seneste to fredage op til, at der var premiere på live-programmerne fredag den 26. februar 2021.
Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan
Det er endnu ikke afsløret, hvem der så skal være vært på "X Factor".
Seneste nyt

X Factor live: Her er Lise Rønnes smarte sæt fra

X Factor-Lise om Melvin: Vi sender en storm af gode ...

Her er præmien til årets X Factor-vinder

Katrine Muff: Dejligt venskab med X Factor ...

Stor skuffelse for dronning Elizabeth og dansk hertuginde
