16. aug. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Melvin Kakoozas mor overrasket på live-tv: Se det rørende øjeblik

Carolyne Kaddu Rasmussen og Melvin Kakooza
Carolyne Kaddu Rasmussen og Melvin Kakooza
Foto: Jesper Sunesen
Carolyne Kaddu Rasmussen blev overrasket af sin familie på live-tv – se det søde øjeblik her.

Carolyne Kaddu Rasmussen arbejder til daglig som sygeplejerske, men hun blev et kendt ansigt, da hun medvirkede i sønnen Melvin Kakoozas tv-program ”Helt sort”.

Her vandt Melvins mor hurtigt seernes hjerter med sin varme personlighed og sit store smil.

Nu er Carolyne Kaddu Rasmussen aktuel med bogen ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden”, hvor hun fortæller sin egen historie om at flygte til Danmark og skabe sig en helt ny tilværelse i et nyt land.

I forbindelse med udgivelsen af sin nye bog var hun ugens søndagsgæst i ”Go’ morgen Danmark”, og her fik hun en skøn overraskelse!

Hendes far havde nemlig taget turen fra Uganda for at overraske sin datter og ønske hende tillykke med den nye bog – og Carolyne blev tydeligvis både meget overrasket og meget rørt.

Senere fik debutforfatteren endnu en dejlig overraskelse, da to af hendes fem børn Melvin og Mark også dukkede op i ”Go’ morgen Danmark”-studiet for at fejre hende.

Se de rørende scener i klippet herunder fra ”Go’ morgen Danmark”s instagram-profil:

Læs mere om: