Merete efter Vild med dans-sejr: Sådan reagerede min kæreste

Merete Mærkedahl.

Merete Mærkedahl.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
”Vild med dans”-vinderen Merete Mærkedahl ringede til sin kæreste lige efter finalen.

Noget af det første, Merete Mærkedahl gjorde, efter hun var blevet kåret som vinder af ”Vild med dans”, var at ringe til sin kæreste, Anna Windfeld.

- Thomas og jeg har begge to ringet hjem til vores respektive kærester. Anna var bare så stolt af mig og mega glad, fortalte ”Badehotellet”-stjernen med et stort smil, da BILLED-BLADET talte med hende sent lørdag aften.

Søger du abonnement på BILLED-BLADET?Klik her og læs hvordan

- Hun sad derhjemme sammen med sin søster og noget champagne og så ”Vild med dans”. Men så skulle hun også på hovedet i seng bagefter, for det er jo hende, der skal stå op med børnene i morgen, lød det med et grin fra 38-årige Merete.

Bombarderet med søde beskeder

På grund af corona-restriktionerne måtte danserne ikke få nogen gæster med i studiet, så derfor måtte Merete Mærkedahls kæreste se finalen hjemme fra sofaen.

Det påvirkede dog ikke skuespillerens humør, at hun måtte vente med at kramme kæresten. Der var nemlig masser at smile af.

- Min telefon er blevet bombarderet med sms’er, jeg har aldrig fået så mange i hele mit liv! Jeg har også fået så mange søde beskeder på de sociale medier. Det er jo helt vildt, sagde en glad Merete Mærkedahl, som var glad for, at hun kunne fejre sejren med dansepartneren Thomas Evers Poulsen.

Herunder ses Merete med sin kæreste Anna og deres to børn, Esther og Anker. Billedet er et par år gammelt.

Foto: Lars Horn

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden