28. dec. 2020
Af Karina Didriksen

Merete Mærkedahl efter Vild med dans: Det skal jeg nu

Merete Mærkedahl
Merete Mærkedahl
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-vinderen Merete Mærkedahl nyder, at hun ikke har noget arbejde det næste stykke tid.

Der har været fart over feltet i Merete Mærkedahls liv det seneste halve år, og det er kun lidt over en uge siden, at hun vandt ”Vild med dans”.

Selv om hun savner at danse med Thomas Evers Poulsen, så trænger hun også til at slappe af og få lidt kvalitetstid med familien.

- Det næste stykke tid holder jeg en lille pause, fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Nu har jeg både lavet ”Badehotellet” og ”Vild med dans”, og jeg har ikke noget fast arbejde lige nu.

En lang pause

39-årige Merete Mærkedahl har dog et spændende projekt i vente.

- Jeg holder et par måneders pause, indtil jeg skal i gang med Cirkusrevyen den 1. marts, forklarer skuespilleren, som også glæder sig til, at ”Badehotellet” får premiere i februar.

- Jeg regner da med, at Thomas følger med i den ottende sæson, lyder det med et grin.

Læs mere om: