26. jan. 2021
Af Karina Didriksen

Merete Mærkedahl glæder sig til bryllup

Merete Mærkedahl.
Merete Mærkedahl.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-vinderen Merete Mærkedahl håber, at hun snart kan blive gift med kæresten Anna, som hun har to børn sammen med.

Merete Mærkedahl har i tre år været forlovet med skolelæreren Anna Windfeld, 31, og hun glæder sig til, at de skal giftes.

Den 39-årige ”Vild med dans”-vinder havde håbet på et bryllup i 2021 – men så kom coronakrisen.

- Vi skal lige finde ud af, om der skal gøres plads til et bryllup i år. Det er mere, om vi skal vente til 2022 for at være sikker på, at vi kan holde det, siger Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det vil være så ærgerligt at beslutte, at nu holder vi et bryllup med 80-100 personer, og så må man kun være 50. Så vi har ikke helt besluttet, hvornår vi skal giftes. Måske bliver det først til næste år på grund af pandemien.

Bliver ikke et kirkebryllup

”Badehotellet”-stjernen har dog allerede en idé til, hvor bryllupsfesten kan holdes.

- Vi var ude og hente en nytårsmenu ude i Sagnlandet, og hold da op, hvor er der smukt derude. Der var en restaurant, der lå ned til en sø, og der var jeg lige inde og kigge på en bryllupsmenu, lyder det med et smil fra Merete Mærkedahl.

Hun fortæller, at både hun og kæresten er meldt ud af folkekirken og er ateister, og at det derfor ikke bliver et kirkebryllup.

- Men det skal være højtideligt på en eller anden måde, siger Anna Windfeld, som ikke tror, at brylluppet bliver holdt i år.

Parret bor i Lejre på Sjælland med deres to børn, Esther og Anker.

https://imgix.billedbladet.dk/20210103_hjp5034_1.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: