Merete Mærkedahl hjælper Natasha Brock: Disse Vild med dans-råd har hun givet videre
Skuespiller Merete Mærkedahl løb med sejren, da hun i 2020 dansede med Thomas Evers Poulsen.
I den nye sæson danser han med komikeren Natasha Brock.
Merete Mærkedahl har sendt et par tips videre til hende.
To gode råd
Merete Mærkedahl lærte selv meget af at være med i ”Vild med dans”, og noget af den viden har hun givet videre til Thomas Evers Poulsens nye partner.
- Jeg har givet hende et råd, som jeg selv fik af Thomas. Når hun er derhjemme, skal hun gå med våde sokker i danseskoene, fordi det udvider dem, fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET på den røde løber før program 3 af ”Vild med dans”.
Derudover har hun også sagt til Natasha Brock, at hun skal huske at have det sjovt.
Svært at se
Skuespilleren, som er kendt for sin rolle i ”Badehotellet”, løfter også sløret for, at hun ikke har danset rundt med andre, siden hun dansede med Thomas Evers Poulsen.
Derfor synes hun også, det er lidt svært at se ham i den her sæson danse med en ny partner.
For han er jo hendes ”dansemand”, lød det fra Merete Mærkedahl, der for tiden har taget en pause fra arbejdet.
Til næste sommer skal hun igen være med i Cirkusrevyen på Bakken.