Merete Mærkedahl sender stor tak til kæresten: Jeg kunne ikke gøre det uden dig

Merete Mærkedahl.

Merete Mærkedahl.

Foto: Ritzau/Scanpix
Skuespilleren Merete Mærkedahl er taknemmelig for, at hun har en kæreste, som tager sig af børnene, imens hun har travlt med ”Vild med dans”.

Merete Mærkedahl knokler omkring 12 timer om dagen i træningslokalet med dansepartneren Thomas Evers Poulsen.

Sådan har det været i flere uger, og det betyder, at ”Badehotellet”-stjernen næsten ikke har set noget til sin kæreste, Anna Windfeld, og deres to børn, Esther, 5, og Anker, 3.

38-årige Merete Mærkedahl sender derfor en kæmpe tak til sin kæreste, som får familien til at fungere, mens hun er væk.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemtKlik og læs hvordan!

- Jeg ser kun min familie en time om morgenen, fra 7-8, men jeg har heldigvis en fuldstændig fantastisk kvinde på hjemmefronten, som står for det hele. Uden hende ville det her ikke kunne lade sig gøre, siger skuespilleren til BILLED-BLADET.

Er det hele værd

Merete Mærkedahl priser sig lykkelig for, at hun har kunnet fuldføre sin drøm om at være med i dansekonkurrencen, selv om hun i perioder må undvære familien.

- Jeg har dedikeret mig 110 procent til ”Vild med dans”. Det har jeg min kærestes fulde opbakning til, og det er jeg også vildt taknemmelig for, siger hun og tilføjer med et smil:

- Og jeg synes bestemt, det er det hele værd, når Thomas og jeg kan kalde os finalister.

Hendes kæreste har endnu ikke set Merete Mærkedahl danse live, og det kommer hun heller ikke til. Til finalen må danserne nemlig ikke have gæster med i studiet på grund af coronareglerne.

I BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 17. december, kan du læse en stor reportage fra semifinalen i "Vild med dans". 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden