24. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Merete Mærkedahls særlige Badehotellet-tradition: Det skulle jeg ikke snydes for!

Otilia i "Badehotellet".
Otilia i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Skuespilleren Merete Mærkedahl har i 10 år fastholdt en helt særlig tradition, når det gælder ”Badehotellet”.

Siden 2013 har Merete Mærkedahl spillet rollen som Otilia i ”Badehotellet”, og gennem alle årene har hun haft en fast tradition.

- Da min kæreste og jeg boede i Aalborg, så jeg altid sæsonpremieren sammen med Amalie Dollerup, som også boede der på det tidspunkt, siger skuespilleren til BILLED-BLADET.

For fire år siden flyttede Merete Mærkedahl så til Sjælland med kæresten Anna og deres to børn.

- Efter vi er flyttet til Lejre, har Anna og jeg holdt traditionen ved lige. Så vi så første afsnit af sæson 10 sammen, fortæller hun med et smil.

Den særlige ”Badehotellet”-tradition indebærer dog også noget helt specielt mad og drikke.

- Vi har altid fået Cremant og brændte figner med flødeskum til sæsonpremieren, siger Merete Mærkedahl og tilføjer:

- Så jeg smuttede ned og købte en flaske Cremant. Det skulle jeg ikke snydes for i allersidste sæson!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-15/foto_-mike-kolloffel_tv-2.-10.jpg
Otilia med Frida på stranden i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: