Mette fandt kærligheden efter Bachelor: Nu er hun single igen
I det afsluttende afsnit af TV 2s “Bachelor” valgte Kasper ikke at give sin sidste rose til Mette.
Men i "Bachelor: Efter den sidste rose", der blev sendt tirsdag aften, kunne Mette fortælle, at hun havde fundet kærligheden efter hjemkomsten til Danmark.
Nu fortæller hun dog til SE og HØR, at de er gået hver til sit:
– Jeg tror ikke, jeg fik mærket ordentligt efter – om det var det, jeg ville. Jeg tror, jeg sagde ja til at være kærester for at gøre ham sikker i, at det var ham jeg ville være sammen med, fortæller hun til SE og HØR og tilføjer:
– I bund og grund mærkede jeg ikke efter, om jeg overhovedet ville have en kæreste – eller om det overhovedet skulle være ham.
33-årige Mette Sommer fortæller også, at de nu tidligere kærester er på god fod efter bruddet.