10. sep. 2019
Af Karina Didriksen

Michael Maze om Vild med dans: Jeg er på udebane

Michael Maze.
Michael Maze.
Den professionelle bordtennisspiller Michael Maze har kastet sig ud i sit livs udfordring ved at sige ja til ”Vild med dans”.

Michael Maze er en af Danmarks bedste bordtennisspillere og er i den grad på udebane, når det gælder ”Vild med dans”, hvor han har den professionelle danser Mie Martha Moltke som partner.

- Det er rigtig svært, for jeg har aldrig før i mit liv haft berøring med dans, erkender Michael Maze over for BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det er mit livs udfordring, og det er så grænseoverskridende i forhold til, hvad jeg har lavet tidligere.

Har vundet mange medaljer

Gennem sin professionelle bordtenniskarriere har Michael Maze vundet syv medaljer ved både EM, VM og OL.

Han annoncerede i 2016, at han indstillede sin internationale karriere på grund af en knæskade, men i 2018 genoptog han karrieren, fordi han gerne vil til OL i 2020.

Nu har 38-årige Michael Maze så sat sig endnu et mål, nemlig at vinde "Vild med dans 2019".

Meget nyt at lære

Selv om Michael Maze er vant til at svinge battet i bordtennis, er han ikke vant til at svinge en professionel danser rundt på gulvet.

- Der er meget nyt, jeg skal lære i en forholdsvis sen alder. Jeg har skullet sluge nogle kameler, fordi jeg er vant til at være god til det meste, lyder det med et grin fra sportsmanden.

16. sæson af ”Vild med dans” har premiere fredag den 13. september på TV 2.

Læs mere om: