5. okt. 2020
Af Karina Didriksen

Michael Olesen: Derfor er Hilda fantastisk

Hilda Heick og Michael Olesen.
Hilda Heick og Michael Olesen.
Foto: Hanne Juul
Danseren Michael Olesen roser sin dansepartner i ”Vild med dans”, Hilda Heick, til skyerne.

Michael Olesen vidste ikke, hvad han skulle forvente, da han fik 74-årige Hilda Heick som dansepartner i ”Vild med dans”, men det har udelukkende været en positiv oplevelse.

- Jeg har aldrig mødt Hilda før, så jeg vidste ikke, hvor meget humor hun har. Jeg så den søde, smukke og meget betænksomme og ordentlige person, fortæller Michael Olesen til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Men hun har så meget selvironi og humor, og vi griner rigtig meget.

Fyldt med livsglæde

Det er en fornøjelse for 37-årige Michael Olesen at danse med Hilda Heick i TV 2-programmet.

- Det er fantastisk at mærke den livsglæde, Hilda har, og jeg er virkelig blevet betaget af den person, hun er, lyder de søde ord fra Michael Olesen.

Også Hilda Heick er glad for sin dansepartner.

- Jeg synes faktisk, vi har en rigtig god kemi sammen, fastslår sangerinden.

https://imgix.billedbladet.dk/20201002_hjp3233.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: