13. okt. 2025
Af Laura Dalgård Hansen, Simone Baadsgaard

Michael Olesen havde krav til TV 2, før han kunne sige ja til Vild med dans

Jasmin Lind og Michael Olesen
Jasmin Lind og Michael Olesen
Foto: Hanne Juul
Annonce
Michael Olesen er tilbage i "Vild med dans" efter et par års pause. Han var tæt på at sige nej til at vende tilbage.

”Vild med dans” synger på sidste vers, og den 22. og sidste sæson er i fuld gang. Flere af de gode ’gamle’ professionelle danser er tilbage her i sidste omgang.

Det gælder blandt andre Michael Olesen, der har holdt pause de seneste par sæsoner.

Han debuterede i programmet i sæson fire og er nu i gang med sin 17. sæson. Det var ellers lige før, han havde takket nej til endnu en omgang.

- Jeg havde ikke besluttet mig for aldrig at lave ”Vild med dans” igen, men jeg er et andet sted i mit liv og havde nogle andre fokusser. Jeg gik og vejede mellem, om det passede ind, forklarer Michael Olesen i BILLED-BLADETs podcast ”En sidste dans”, der udkommer hver torsdag.

- Det vigtigste lige nu er min familie og min søn, så det skulle passe ind i det, og det var et klart krav til TV 2 og Mastiff, at min partner skulle kunne træne, når han er i daginstitution. Ellers måtte det blive et andet tidspunkt, siger den professionelle danser videre.

Annonce
Abonnement på BILLED-BLADET

Dengang tilbuddet kom, anede han ikke, at den 22. sæson af ”Vild med dans” også bliver den sidste.

- Der gik en måneds tid, og så blev vi ringet op og fik at vide, det blev sidste gang. Så kunne jeg godt mærke, jeg var glad for at have sagt ja. Jeg havde virkelig været ked af at finde ud af, at det aldrig kom igen, og jeg ikke skulle være med til at lukke og slukke noget, jeg har elsket så højt.

Annonce

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

BB SOLOBilleder til podcast. Vild med dansMichael Olesen og LisDato: 12.9.2025Sted: Aller-HavneholmenJournalist: Laura Dalgård HansenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Michael Olesen medvirker i "En sidste dans" sammen med Alice Venndt, der er tidligere caster på "Vild med dans".
Foto: Martin Høien

Mere om: