28. nov. 2020
Af Karina Didriksen

Michael Olesen om Hilda: Vi har fået et fantastisk venskab

Michael Olesen og Hilda Heick
Michael Olesen og Hilda Heick
Foto: Hanne Juul
Danseren Michael Olesen er taknemmelig for, at han fik lov til at dele ”Vild med dans”-rejsen med sangerinden Hilda Heick.

Det har været en fornøjelse for 38-årige Michael Olesen at danse sammen med Hilda Heick i ”Vild med dans”.

- Vi har fået et fantastisk venskab, sagde den professionelle danser efter showet og sendte sangerinden et stort smil.

Program ni blev endestationen for parret, som tabte omdansen til Mads Vad og Emili Sindlev.

Klikkede med det samme

Da Michael Olsen mødte 74-årige Hilda Heick for første gang for to måneder siden, anede han ikke, hvordan det ville komme til at gå. Men han er kun blevet positivt overrasket, efter han har lært hende at kende.

- Det er jo spændende, når man putter to mennesker sammen, som er så forskellige aldersmæssigt og er vidt forskellige steder i deres liv, sagde Michael Olsen og fortsatte:

- Men vi klikkede næsten fra start af, og vi har virkelig haft det sjovt sammen. Vi har fået et virkelig godt venskab.

Læs mere om: