29. nov. 2018
Af Christinna Braun

Michael Olesen overrasker: Se mig som krøltop

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20181105_lhl6259.jpg
Foto: Lars H. Laursen
”Vild med dans”-stjernen Michael Olesen har fået nyt job som hår-model.

Den 36-årige ”Vild med dans”-stjerne Michael Olesen har erhvervet sig et nyt job, og han kan nu kalde sig for hårmodel.

Han er blevet frontfigur for STUHR-salonernes nye kollektion, og kan nu ses i en lidt mere krøllet udgave, end vi plejer at se ham i ”Vild med dans”.

Sagde ja med det samme

Det var ”Vild med dans”-frisøren Mohamad, som til daglig er frisør i STUHR på Østerfælled Torv, der fik Michael ind som hårmodel for frisørsalonen.

- Det hele startede faktisk i ”Vild med dans”, hvor Mohamad jo er frisør og bare er supersej til sit håndværk. De søde mennesker fra STUHR spurgte, om jeg ville være frontfigur for den nye kollektion, og det ville jeg vildt gerne, fortæller Michael Olesen til BILLED-BLADET, som har fået lov til at bringe billedet fra instagram.

Krøller eller ej

Michael Olesen har haft naturlige krøller siden barnsben, men han har aldrig rigtig været vild med dem.

- Min mor ELSKER dem, og jeg hader dem. Mest fordi jeg ligner Trolderik, når jeg vågner, fortæller Michael Olesen med et stort grin.

Den 36-årige Michael Olesen ses som regel ikke med krøller, når han giver den gas som professionel danser i ”Vild med dans”, men efter frisøren Mohamed har givet ham et par tricks til, hvordan man kan style håret, beholder Michael Olesen krøllerne lidt endnu.

Mange eksperimenterende looks

I dette års ”Vild med dans” dansede Michael Olesen med rapperen Lucy Love, og Michael fortæller, at han aldrig har eksperimenteret så meget med sine looks i ”Vild med dans”, som han har i år.

- Det er rigtig meget Mohamads skyld, men det er selvfølgelig også Lucys fortjeneste. Hun har været inde over alle looks, lyder det fra Michael Olesen.

https://imgix.billedbladet.dk/20181005_han0205-1.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: