Michael Olesen rørt over de afrikanske børn
I 2016 kom Michael Olesen endelig helt til top i ”Vild med dans”, da han vandt sammen med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.
Nu er ”Vild med dans”-stjernen på vej mod toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, i Tanzania.
I forbindelse med turen, der samler penge ind til Børneulykkesfonden, som Michael Olesen er ambassadør for, har deltagerne besøgt et børnehjem i Tanzania.
I en Facebook-opdatering, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, viser Michael Olesen billeder fra besøg, og skriver:
”Jeg var dybt rørt og mundlam over denne unikke oplevelse med alle disse børn på Børnehjemmet Moshi Tanzania, og jeg kunne tage hver og en med hjem.”
Man kan sponsorere Michael Olesen klatretur, og alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børneulykkesfonden.
Via dette link kan du se, hvordan du kan støtte, Michael Olesens betræbelser på at samle ind til det gode formål.
Efter planen er Michael Olesen og de øvrige deltagere nede igen den 25. januar – og så går turen hjem til kæresten, Joan Divine, der glæder sig til at se sin elskede igen.