6. maj. 2019
Af Helle Skram de Fries

Michael Olesen skabte glæde hos børn på Herlev Hospital

Michael Olesen
Michael Olesen
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-stjernen Michael Olesen var med, da legeheltene indtog Herlev Hospital for at underholde på børneafdelingen.

- Det er skønt at være med til at skabe glæde - ikke mindst hos børn, der er syge og derfor er nødt til at være på et hospital, fortæller Michael Olesen til BILLED-BLADET.

Derfor tog den ellers så travle danser sig gerne tid til at være med, da der var legehelteløb på Herlev Hospital.

Brug for bevægelse

Alle børn har nemlig brug for at lege og bevæge sig.

Det gælder også de børn, der er kortere eller længere tid er på hospitalet.

Legehelteløbet er skabt for at inspirere til leg og bevægelse og samtidig sætte foukus på legeheltenes arbejde på de danske børneafdelinger i hele landet, som legeheltene besøger for at lave bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn.

Aktiv hverdag

Formålet er at få børnene ud af sygesengene og skabe en mere aktiv hverdag for de mange børn, der godt kan blive lidt ensomme og triste under en hospitalsindlæggelse.

På Herlev Hospital deltog Michael Olesen i legeheltløbet og fik samtidig en rundvisning på Børne-og ungeafdelingen, hvor han også fik hilst på de aktive legehelte.

Løbet blev en succes, og børnene var meget glade for at hilse på Michael Olesen og løbe Legehelteløb med ham. De susede afsted på gangene og lavede skøre aktiviteter undervejs.

Dejligt foto

På fotoet, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe, får den kendte og populære "Vild med dans"-stjerne vendt op og ned på det hele - til stor fornøjelse for børnene.

https://imgix.billedbladet.dk/michael_olesena.png
Foto: Privat

-Det var en god oplevelse og dejligt at være sammen med alle de skønne unger, forsikrer Michael Olesen.

Læs mere om: