Michèle Bellaiche efter skilsmissen: Har børnene i julen
For få uger siden fortalte den populære "Go' Aften Danmark"-vært, Michèle Bellaiche i BILLED-BLADET, at hun skal skilles. Det 11 år lange forhold til Henrik Schalls, der er far til hendes to børn, er slut.
- Det går fint nok. Jeg skal jo igennem det, fortæller Michèle Bellaiche.
- Jeg har børnene i år, og vi holder jul hos min søster sammen med mine forældre og to nevøer. Jeg er ret juleklar og har pakket gaver ind, så det er der styr på.
Der er tilsyneladende også styr på Michèle Bellaiches nye singleliv.
- Det er da hårdt, men det går ok, og vi finder ud af det. Som udgangspunkt vil vi fremover skiftes til at have børnene i julen, siger Michèle, der bliver boende i huset ved Solrød Strand sammen med datteren Josephine på 10 og sønnen Philip på fem.
Så selv om det er en ny situation, kan børnene blive i vante omgivelser i forhold til skole, institution og kammerater, så der er ro på den front.
- Og ja, vi glæder os meget til at holde jul, forsikrede det fra Michèle med et smil.