Annonce
1. jun. 2011
Af af Preben Petersen

Michèle Bellaiche frikendt for injurier

Michèle Bellaiche
Michèle Bellaiche
Foto: Lars Laursen
Annonce
Den 39-årige TV-vært Michèle Bellaiche og hendes TV 2-hold skal ikke betale erstatning til arkitekt, som følte sig dårligt omtalt.

Da TV-programserien Klamphuggerne blev sendt på TV 2 i 2009 og afslørede fusk og dårligt udført arbejde i byggebranchen, udløste det flere retssager fra personer og firmaer, der følte sig udsat for injurier og uretmæssig dårlig omtale.

En af de sager er netop blevet afgjort ved retten på Frederiksberg, og her fik sagsøgeren Eigil H. Sakskøbing på papir, at der ikke var noget at komme efter. Michèle Bellaiche og TV-holdet blev frikendt og kunne dermed ånde lettede op med udsigt til ikke at skulle betale den krævede erstatning på 700.000. Heller ikke kravet om et dementi fik Eigil H. Sakskøbing medhold i.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for frifindelsen. Og det er jeg, fordi jeg hele tiden har troet på, at vores historie var 100 procent i orden, siger Michèle Bellaiche i en kommentar til dommen.

Næste retssag for Michèle Bellaiche og holdet bliver mod tømrerfirmaet Amerlog, som kræver 13.000.000 kroner i erstatning efter Klamphugger-holdet kom på besøg.

Mere om: