11. nov. 2021
Af Karina Didriksen

Micki om Vild med dans: Vil opfylde stor drøm for Jenna

Jenna Bagge og Micki Cheng.
Jenna Bagge og Micki Cheng.
Foto: Dan Mariegaard
”Vild med dans”-deltageren Micki Cheng arbejder hårdt for at komme langt i dansekonkurrencen med Jenna Bagge.

Den tidligere ”Bagedyst”-deltager Micki Cheng har danset sig direkte ind i seernes hjerter, og han har fået sin drømmepartner i danseren Jenna Bagge.

Selv om parret uge efter uge har ligget i bunden rent karaktermæssigt, så har de indtil videre undgået omdans – og det kan de takke seerne for.

- Det er vildt at tænke på, at vi nu er videre til en kvartfinale. Alle de professionelle dansere er så dygtige, og de har alle sammen vundet undtagen Jenna, sagde Micki Cheng til BILLED-BLADET efter program 9.

Alle andre har vundet

De andre professionelle dansere, Morten Kjeldgaard, Silas Holst, Thomas Evers Poulsen og Asta Björk, har alle prøvet at vinde ”Vild med dans”.

33-årige Jenna Bagge er den eneste af de tilbageværende dansere, som aldrig har vundet. Sidste år var hun dog tæt på, da hun kom i finalen med Albert Rosin Harson. Her løb Merete Mærkedahl dog med vindertrofæet.

https://imgix.billedbladet.dk/20211105_dm_vild_med_dans_9_0139_1.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Micki Cheng håber nu på, at han kan opfylde dansepartnerens store drøm.

- Det kan godt være, at jeg ikke er den bedste danser, men jeg vil knokle røven ud af bukserne for at forsøge at give Jenna en sejr, fastslog nydanseren og tilføjede med et smil:

- Og hvis ikke jeg kan give Jenna en sejr, så vil jeg bare gerne bringe hende hele vejen til finalen.

I BILLED-BLADET nr. 45, der er på gaden torsdag den 11. november, kan du læse alt om ”Vild med dans” og se de skønne billeder fra showet.

Læs mere om: