13. nov. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Mie Moltke: Det er bedst for Lai og mig at blive skilt

Mie Moltke og Lai Yde.
Mie Moltke og Lai Yde.
Foto: Birger Storm
Mie Moltke og Lai Yde dansede sig ind i hinandens hjerter i 2007, men efter otte forrygende år sammen, har parret i fællesskab besluttet at blive skilt.

Lige før "Vild med dans" 2015 startede 11. september, fortalte Mie Moltke, at hun og ægtemanden, Lai Yde, havde valgt at sætte deres parforhold på pause. Nu tager parret det fulde skridt og har besluttet at blive skilt.

- Vi har begge kunne mærke, at det gik i den retning. Det er bedre for os ikke at være sammen som par, så jeg er flyttet i lejlighed for mig selv, fortæller Mie Moltke til BILLED-BLADET - og fortsætter:

- Selv om vi har valgt at blive skilt, kan jeg helt ærligt sige, at jeg er lykkelig for, at Lai er far til Mio, og selv om vi ikke længere er gift, så vil vi altid elske hianden, og jeg er lykkelig for, at vi har en søn sammen.

Mie Moltke lykkelig for de otte år

Mie Moltke pointerer, at hun også er lykkelig for de otte år, hun og Lai har haft sammen - de fire af dem, siden 2011 - som ægtepar.

- Det har været otte vilde år, og jeg er dybt taknemmelig for alt det, vi har lært af at være sammen. På nogle grundlæggende punkter er vi dog også vidt forskellige og er nået til et punkt, hvor vi bremser hinanden i stedet for at udvikle os sammen, og så er det bedre ikke at være et par. Men Lai har åbent for så mange ting hos mig, som jeg aldrig havde drømt om.

Soulhouse, hvor Mie Moltke underviser, fortsætter de med at drive sammen.

- Det er mig, der kører det i dagligdagen - lie som det hele tiden har været.

Mie Moltke: Fokus på sønnen

Lille Mio, der snart fylder fire år, tager det hele fint.

- Vi har meget fokus på, at han skal trives, men han er både rolig og glad. Han ser også os begge to - både hver for sig og sammen. Han skal lige vænne sig til at have to værelser, men det går fint. Det skal det også, for Mio er det aller vigtigste i det her, lyder det fra Mie Moltke.

I fredags blev det Mie Moltke og dansepartneren James Sampson, der røg ud af "Vild med dans".

Læs mere: Mie Moltke og Lai satte forholdet på pause

Læs mere om: