6. jan. 2021
Af af

Mikkel Beha afslører: Det laver Alfred og Madeleine nu

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/mik2_0.jpg
Foto: Hanne Juul og Hannelore Dörner/TV 2
Mikkel Beha Erichsen fortæller nyt om sin yngste søn Alfred og hans kæreste Madeleine.

21-årige Alfred Midé Erichsen skulle have været ude at sejle i Stillehavet i sensommeren.

Først skulle han have været førstestyrmand og senere kaptajn på båden, ligesom hans jævnaldrende kæreste Madeleine også skulle have været med. Men igen på grund af corona-situationen har parret måttet ændre planer.

Alfred lærer om fisk

– Alfred er gået i lære som fiskehandler og har fået job i en fiskebutik i København, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.

- Tommy, som har fiskebutikken, kender vi, og han har sagt til Alfred: ”Hvis du holder dig helt op ad mig i ét år, så lover jeg dig, at du véd alt om fisk, når året er gået”. Tommy går meget op i bæredygtig og danskfanget fisk, så Alfred er virkelig blevet trainee som fiskemand, og det er skønt, understreger Mikkel.

Har det dejligt sammen

Mikkel Beha kan også fortælle, at kærligheden blomstrer hos det unge par.

- Alfred og Madeleine har det dejligt sammen, og hun har planer om – om muligt – at tage på højskole i foråret, mens Alfred passer fiskebutikken.

Læs mere om: