21. dec. 2022
Af Liz Rørsig

Mikkel Beha Erichsen deler glædelig nyhed: Er blevet farfar igen

Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen.
Foto: Hanne Juul
Mikkel Beha Erichsen er blevet farfar for fjerde gang.

Mikkel Beha Erichsen og hustruen Marian glæder sig over, at de har fået endnu et lille barnebarn i familien, og denne gang er det en lille pige.
Det er Mikkel og Marians mellemste søn, Theis Midé Erichsen, og kæresten Ida, der har fået Rita. Hun er nu godt og vel et halvt år. Flokken af børnebørn er dermed kommet op på fire.

Emil Midé Erichsen og hans Louise er forældre til Hugo på fire år og Rumle på ét år, mens Theis og Ida også har Nis, der er tre år.


Glad baby

– Det er helt fantastisk. Rita er den gladeste baby og det mest smilende og nemme barn, jeg nogensinde har set, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.

Stor glæde

– Det er også fantastisk at have fået en pige. Theis og Ida er helt vilde med hende, ligesom Nis er sød som storebror, fortæller den glade farfar.
Læs det store interview med Mikkel Beha Erichsen i BILLED-BLADET nr. 51, der er på gaden den 21. december 2022.

Læs mere om: