2. aug. 2021
Af Liz Rørsig

Mikkel Beha Erichsen: Derfor er danskerne noget særligt

Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen.
Foto: Bermuda / TV 2
Mikkel Beha Erichsen og familien er på sommertogt med Wallenberg i ”Kurs mod danske kyster" og møder stor venlighed rundt i de danske havne.

I denne sæson af ”Kurs mod danske kyster” har Mikkel Beha Erichsen og Marian valgt en ny rute og sejler for første gang ned langs vestkysten.

- Det er en anderledes tur end sidste år, hvor det var mere postkort Danmark. I år oplever vi det rå Danmark, som har en anden form for skønhed, siger Marian Midé til BILLED-BLADET.

- Jeg kan godt lide at komme i industrihavne og fiskerihavne med store kajpladser. Det er meget os og behøver ikke at være ”Visit Denmark”-måden det hele. Jeg kan også se skønheden i det rå. Vestkysten er det vilde vest, fortæller Mikkel Beha Erichsen.

Varme og venlighed

Når Wallenberg har lagt til kaj i de forskellige havne har familien fået en varm velkomst.

- Folk har været meget imødekommende og søde og er kommet med gaver og små børnetegninger, ligesom fiskerne har givet os de lækreste, friske fisk og krabbekløer. Enten stod der en kasse klar på havnen, eller de kom med én til os, lyder det fra Mikkel Beha Erichsen og Marian.

Læs mere om: