7. mar. 2021
Af Liz Rørsig

Mikkel Beha Erichsen: Det bli’r godt igen

Mikkel Beha Erichsen
Mikkel Beha Erichsen.
Foto: Per Arnesen/TV 2
Det glæder Mikkel Beha Erichsen sig særligt til, når vi nu går mod lysere tider efter corona-nedlukninger og forhåbentlig snart kan vende tilbage til vores normale liv.

Mikkel Beha Erichsen vender den 7. marts 2021 tilbage til sin velkendte værtsrolle på TV 2 i selskab med Natasja Crone i ”Det bli’r godt igen” op til årsdagen for nedlukningen af Danmark. I programmet ser man tilbage på året med corona-situationen og restriktionerne, og på at vi heldigvis går mod lysere tider. For Mikkel og familien har dette år også været specielt.

Handler om håb

- Det mest specielle år i min levetid i hvert fald sådan samfundsmæssigt, og det vil jeg gerne være med til at fortælle en historie om. Også når det handler om håb, og at vi nok skal komme ud at rejse igen og se vores venner, ja, så ville jeg rigtigt gerne være med, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.

Det glæder jeg mig til

- Som alle andre har vi været isoleret og lavet vores små familiebobler, men vi kan efterhånden godt mærke, at vi glæder os til at se vores venner og komme lidt ud, siger TV 2-værten.

Som at sejle

- Men Marian og jeg har også talt om, at vi er heldige, at vi er gode til at være sammen i vores familie. Det er ligesom, når vi sejler en tur og er ombord på en lille båd, lyder det fra Mikkel Beha Erichsen.

”Det bli’r godt igen” vises på TV 2 den 7. marts 2021 klokken 20, hvor også Rasmus Tantholdt, Lene Beier og Christian Degn medvirker og møder danskere forskellige steder i landet.

Læs mere om: