Mikkel Beha Erichsen og familien: Kurs mod nye fjerne kyster

Mikkel Beha Erichsen

Foto: Theis Midé Erichsen og Finn Hageman/TV 2

TV 2 har premiere på sæson tre af ”Kurs mod fjerne kyster” 9. februar, hvor Mikkel Beha Erichsen stævner ud mod nye eventyr.

Onsdag, 20. januar 2016 - af Liz Rørsig
Den tredje sæson af ”Kurs mod fjerne kyster” får premiere på TV 2  9. februar klokken 20.00, og i syv afsnit er man i godt selskab med Mikkel Beha Erichsen og familien om bord på Havana. I den nye sæson kommer båden på bedding på Tahiti for at blive ordnet for små skrammer, tankene bliver renset, og motoren gået efter, så Havana tager sig godt ud på den anden halvdel af jordomsejlingen. Her lover Mikkel masser af spænding og besøg på historiske steder, som han, hustruen Marian Midé og Alfred oplever i selskab med de to ældste sønner Emil og Theis. 
 

Troels Kløvedal

 

Mikkel Behas far sejler også igen

Tirsdag 9. februar har TV 2 Fri premiere på en anden sejlserie med Mikkel Beha Erichsens far, Troels Kløvedal, der er rejst til det græske øhav med Nordkaperen. Programmet ”Nordkaperen i Grækenland” vises klokken 21.00 lige efter ”Kurs mod fjerne kyster”. Troels får sin livsdrøm om at sejle i Odysseus’ kølvand opfyldt, og den erfarne søfarer fortæller undervejs om de myter og sagn, som hører til hver ø, og han sætter de mange begivenheder i et historisk perspektiv.