19. aug. 2020
Af af Liz Rørsig og Lone Vandborg

Mikkel Beha fortæller: Marian og Emil skal fejres

Marian Midé og Emil Midé Erichsen
Marian Midé og Emil Midé Erichsen
Foto: Hannelore Dörner/TV2
Mikkel Beha Erichsen fortæller, at der venter en stor fest i familien, når vi er forbi corona-krisen.

Mikkel Beha Erichsen fortæller, at der i år har været to runde fødselsdage i familien.

Men corona-krisen satte en stopper for fejringen.

Festen må vente

Egentlig skulle Mikkel og familien have holdt en stor sommerfest i det nye hus i Hundested i anledning af, at Marian har rundet de 60 år og Emil er fyldt 30.

– Men vi tager dét med coronaen rimeligt alvorligt, og livet er langt, så vi vil ikke presse noget igennem. Når der er ved at være styr på coronaen, vil vi holde en stor fest, fortæller Mikkel Beha til BILLED-BLADET.

Masser af plads

Mikkel Beha og familien har erhvervet et nyt hus i Hundested.

- Vi har heller ikke haft tid til at lave så meget i huset, og det løber jo ikke nogen steder, siger Mikkel om boligen, der er et gammelt badepensionat.

Med de 324 kvadratmeter er der plads til familien, som med årene er vokset med sønnernes kærester og de to børnebørn.

Læs mere om: