Mandag, 19. december 2022 - af Karina Didriksen

Mikkel fra Tinka og Sjælens spejl: Her er hans private kærlighed

Martin Bo Lindsten som Mikkel i "Tinka og sjælens spejl".
Martin Bo Lindsten som Mikkel i "Tinka og sjælens spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Martin Bo Lindsten, som i december kan opleves som Lasse og Astrids far, Mikkel, i ”Tinka og Sjælens spejl”, havde sin hustru med til et tv-show.

Martin Bo Lindsten kan i december opleves som Lasse og Astrids far, Mikkel, i ”Tinka og Sjælens spejl”.

I TV 2-julekalenderen har Mikkel fundet kærligheden med Tinkas plejemor, nissen Nille.

I virkeligheden har skuespilleren bag rollen også held i kærlighed. Han er nemlig både gift og har børn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

41-årige Martin Bo Lindsten er gift med Sofie, og parret var blandt gæsterne, da TV 2-showet ”De største øjeblikke 2022” blev optaget i Operaen.

- Vi har været gift i tre år, lød det med et stort smil fra Sofie, da de stillede op til et billede sammen.

Foto: Martin Høien

Børnene følger med

Martin Bo Lindsten og Sofie er forældre til to dejlige børn. De har Alfred på to år og Ida på seks år.

Børnene følger med i ”Tinka”-julekalenderen, og hele familien glæder sig til juleaften.

- Vi skal holde jul hjemme hos min mor sammen med hele familien. Det bliver helt stille og roligt, sagde Martin Bo Lindsten og tilføjede:

- Jeg er ud af en præstefamilie, så vi prøver også at være inde hos min søster, som er præst i Vor Frelser Kirke. Det prøver vi at gøre til en tradition den 24. december.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden