4. okt. 2018
Af Liz Rørsig

Mikkel Kryger bliver vært på nyt lørdagsshow

Mikkel Kryger
Mikkel Kryger.
Foto: Martin Høien
Mikkel Kryger får værtsrollen i TV 2 Zulus nye underholdningsshow ”Menneskekender”.

”Go’morgen Danmark”-værten Mikkel Kryger, der også gør sig som vært i ”Lykkehjulet” i anledning af TV 2’s 30-års fødselsdag, glæder sig til, at han skal prøve kræfter med et nyt lørdagsshow på TV 2 Zulu.

Showet hedder ”Menneskekender” og får premiere den 10. november 2018.

Her skal to hold af kendte navne dyste om at gennemskue fire ukendte danskeres liv, og mange fordomme kan komme på bordet, når der skal gættes.

- Programmet er med til at afmontere eller bekræfte de fordomme, vi kan have om hinanden, og det er et rigtigt menneskekender-program, hvor man lærer noget om sig selv og hinanden. Og vi bruger humoren, for det er et sjovt program, og fordommene er ret morsomme, siger Mikkel til BILLED-BLADET.

Mikkel er en menneskekender

- Jeg synes selv, at jeg er en god menneskekender og har et godt blik for andre mennesker. Det er nok også, fordi jeg i mit arbejde møder sindssygt mange mennesker og alle mulige typer hver eneste dag. Jo flere mennesker, man møder, jo klogere bliver man. Jeg er også blevet klogere af det nye program, og har også gået med nogle af de samme fordomme, som jeg ikke turde sige højt. Men det er vigtigt at gøre og snakke om det, lyder det fra Mikkel Kryger.

https://imgix.billedbladet.dk/_dsc6365a.jpg
Mikkel Kryger i "Menneskekender".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Blandt de kendte navne i første program er Jeanette Ottesen, Ibi Makienok og Sara Bro.

Læs hele interviewet med Mikkel Kryger i BILLED-BLADET nr. 40, der er på gaden den 4. oktober 2018.

Læs mere om: