Mikkel Kryger: Lykkelig og nygift

Mikkel Kryger

Mikkel Kryger

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV 2-værten Mikkel Kryger har cementeret sin kærlighed til kæresten Mill Mynthe. Parret har giftet sig, og med til brylluppet på rådhuset var sønnen Max på halvandet år.

Den 34-årige ”Go’morgen-vært” Mikkel Kryger har giftet sig med kæresten Mill Mynthe. Brylluppet foregik på Københavns Rådhus, hvor blot parrets søn Max på halvandet år var med.  

- Det var kun os tre, og det var lige sådan, at vi gerne ville have det. Så kan det være, at vi holder noget stort på et senere tidspunkt, fortæller Mikkel til BILLED-BLADET. 

 

Fin i tøjet

- Nu kunne vi bare koncentrere os om os selv og nyde det på den måde, fortsætter TV 2-værten. Mill var i fin kjole, og brudebuketten var lavet af smukke markblomster. 

Fra brylluppet på Københavns rådhus.
Foto: Privat

Fra brylluppet på Københavns rådhus.

- Ja, vi havde gjort os umage. Jeg havde også taget en flot hvid skjorte på, siger Mikkel med et smil. I øjeblikket er han i fuld gang med TV-optagelserne til den kommende ”Voice Junior”-sæson, der får premiere til september.

- Det er femte gang, at jeg skal være vært, og det er så sjovt. Jeg elsker at lave det program, fastslår Mikkel.  

Oven for ses et foto, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, af det lykkelige, nygifte par.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden