10. jun. 2014
Af Lisbeth Grube

Mikkel Kryger: Sådan er jeg som kæreste

Mikkel Kryger.
Mikkel Kryger.
Foto: Per Arnesen/TV 2
TV-værten elsker at dele små hverdagsglæder med en kæreste – og overraske hende.

Mikkel Kryger er for tiden single – men den 31-årige TV 2-vært ved udmærket, hvad han allerbedst kan lide ved at være i forhold.

- Jeg kan rigtig godt lide den hverdag, jeg får sammen med en kæreste. Selv om mange synes, at hverdagen er kedelig og rutinepræget, så elsker jeg de små ting som at handle sammen og lave mad. Det kan være ret fantastisk, hvis det er med den rigtige. Jeg elsker at have en at dele mit liv med, siger han til magasinet Lime.

Ifølge Mikkel Kryger kræver det tid, opmærksomhed og lyst at få et forhold til at fungere.

- Og så tror jeg på, at spontanitet og kreativitet er vildt vigtigt – for eksempel ved at overraske hinanden med skøre indslag. Jeg laver tit et sjovt kort eller en tegning, og det behøver ikke være noget stort hver gang. Jeg har også engang overrasket en kæreste med, at vi tog ud at ride, for hun var gammel ridepige. Det var en stor succes, fortæller Mikkel Kryger.

Læs mere om: