10. mar. 2015
Af af Liz Rørsig

Mille Dinesen klar til ny omgang af Rita

Mille Dinesen i Rita
Mille Dinesen som Rita
Jacob Ljørring/BILLED-BLADET
Det er dejligt at være tilbage i den ternede skjorte og cowboybukserne igen, lyder det fra Mille Dinesen.
Mille Dinesen vender tilbage som hele Danmarks skolelærer Rita i den tredje sæson af TV 2-serien, der får premiere mandag den 16. marts. Skuespilleren har haft et hektisk forløb med optagelser, som afsluttes på fredag. Da BILLED-BLADET besøgte kulisserne til Islevgård Skolen – en nedlagt skole i Rødovre – lød hendes skema på mødetid klokken 6.30 i sminken og en endt arbejdsdag klokken 16.

Mille Dinesen har travlt

Men det gør ikke noget, for Mille er ovenud glad for Rita-rollen. – Det er dejligt at være i den ternede skjorte og cowboybukserne igen og få lov til at være hende for en tid. Der er travlt, men heldigvis på den gode måde. Det er også helt særligt at nå den magiske sæson tre, fortæller Mille Dinesen til BILLED-BLADET.

Står over for konfliktfyldt sæson

I de otte nye afsnit er der nok af udfordringer for den politisk ukorrekte skolelærer. – Ja, det er en meget konfliktfyldt sæson. Den første sæson handlede om Rita og hendes børn, mens sæson to var Rita og mændene. Nu handler det om det endelige opgør – Rita mod Rita, og hendes kamp med sig selv, røber Mille.

Læs mere om: