Mille Funk med Vild med dans-veninder på hyggetur til Sverige

Ane Høgsberg, Mie Ø. Nielsen, Julia Sofia, Mille Funk og Jenna Bagge.

Sammen med fire ”Vild med dans”-veninder tog den professionelle danser Mille Funk på forkælelsestur til Sverige.

Fredag, 11. maj 2018 - af Helle Skram de Fries

De to ”Vild med dans”-stjerner Mille Funk og Jenna Bagge havde sammen med veninderne fra ”Vild med dans”, standup-komiker Ane Høgsberg, svømmeren Mie Ø. Nielsen og Youtube-stjernen Julia Sofia Aastrup længe talt om at tage en tur til Sverige for at prøve "Ystad Saltsjøbadet".

- Det er et meget populært sted, så der ville vi gerne på hyggetur sammen, fortæller Mille Funk til BILLED-BLADET.

Og i starten af forårsmåneden maj tog de fem ”Vild med dans”-veninder så afsted.

En tur i havet

- 1. maj var en halv fridag, og så passede det med, at vi kunne få en enkelt overnatning. Vi fik ingen træning eller behandlinger, men vi var i spa, og vi badede i både iskoldt og varmt vand – og var også en tur i det rigtige havvand, fortæller Mille Funk og tilføjer:

- Det var bare en ren hyggetur, og vi havde det super dejligt.

Mens Mille Funk og Jenna Bagge er professionelle danser, har de tre andre piger deltaget i ”Vild med dans” som nydansere.

Mille Funk har lagt nogle fine billeder ud på instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.

Foto: Privat