18. aug. 2025
Af Catja Klarskov

Mohammed fra Først til verdens ende bryder sammen i tårer: Det skete der i virkeligheden på køreturen

Rand og Mohammed fra "Først til verdens ende". 
Rand og Mohammed fra "Først til verdens ende".
Foto: Hanne Juul og Strong Productions / TV2
Mohammed bryder sammen i tårer, da han og Rand får et lift i ”Først til verdens ende”, men det er ikke hele årsagen, du ser på tv.

Man får fornemmelsen af, at det er kulminationen af lettelse og afmagt, der får Mohammed Osman til at bryde sammen i tårer på tv.

Det er dog ikke hele sandheden, der bliver vist i aftenens afsnit af TV 2-programmet ”Først til verdens ende”.

Rand og Mohammed har i timevis forsøgt at lokke en venlig sjæl til at give dem et lift.

En næsten umulig opgave i det område, vennerne befinder sig i, hvor befolkningen overvejende er tilhængere af præsident Donald Trump og hans udlændingepolitik.

Omsider vender vennernes held dog, og den unge mand Lamas giver Rand og Mohammed et lift. En køretur især Mohammed sent vil glemme.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Det fortæller han til BILLED-BLADET, hvor Mohammed ligeledes forklarer årsagen til, at han ikke kan holde tårerne tilbage.

- Det er en seks timers køretur, og her finder jeg ud af, at jeg kan relatere enormt meget til ham. Vi taler om min opvækst, hvor jeg kommer fra, hvordan min opvækst har været og hvorfor jeg kan relatere til ham, fortæller Mohammed, der er palæstinenser fra Libanon.

- Det er nok en svær scene at gå ind i på tv, men vi taler om Gazakrigen. På daværende tidspunkt var min mor også lige kommet hjem fra Libanon, hvor den er helt gal. Jeg har meget familie i Libanon, og derfor blev det en dyb og personlig samtale, vi havde. Den rørte mig meget, forklarer Mohammed.

Du kan se ”Først til verdens ende” hver mandag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play.

Mere om: