24. dec. 2021
Af Karina Didriksen

Molly Egelind fra Kometernes jul: Her er vores særlige juletraditioner

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Foto: Søren Lamberth
Skuespilleren Molly Egelind, som spiller Anna i ”Kometernes jul”, glæder sig til familiens faste traditioner juleaften.

Molly Egelind glæder sig til at holde juleaften på sin mor Søs Egelinds bondegård med sin mand, Benjamin Katzmann Hasselflug, og deres to døtre, Ellinor på 7 år og Wilma på 8 måneder.

Hvert år har familien nogle helt særlige juletraditioner, som betyder meget for dem.

- Der er mange af de ting, vi gentager juleaften, som er til ære for min mormor, som desværre ikke er her længere, men som var meget traditionsbunden. Der skal blandt andet en smule snaps i risalamanden, afslører Molly Egelind til BILLED-BLADET.

Smørrebrød af marcipan

Molly Egelind og familien har også andre hyggelige traditioner juleaften.

- Vi plejer at spille pakkeleg ved midnatstid, når børnene er kommet i seng. Så sidder vi og hygger med en lille cognac, fortæller hun og fortsætter:

- De sidste par år har vi også brugt eftermiddagen på at lave smørrebrød af marcipan, og så skal der for eksempel konkurreres i at laves den flotteste rullepølsemad.

Julekalender med datteren

I år kommer der også til at ske en anden særlig ting den 24. december.

- Jeg og mig store pige kommer helt sikkert til at se ”Kometernes jul” sammen, og vi skal selvfølgelig også se sidste afsnit den 24. december, lyder det med et smil fra Molly Egelind.

Både hun og hendes mor, Søs Egelind, medvirker begge i ”Kometernes jul”. Sidste afsnit sendes på TV 2 kl. 15.30.

https://imgix.billedbladet.dk/kometernes_jul_tv2_julekalender_054_18nov21.jpg
Foto: Søren Lamberth

Læs mere om: